Jeg har besluttet at eftersom jeg får rejst frygteligt meget, men gerne med en masse forskellige formål - så var det måske en idé at lave specifikke rejseindlæg om de enkelte steder. Derfor kommer min rejseguide til ISLAND her !
Vi var afsted i 14 dage og startede og sluttede i Reykjavik og kørte østom. Vi overnattede næsten på en ny camping plads hver dag. Dem er der mange af og de fleste koster ca 40-50 danske kroner pr. nat. Det kan dog godt betale sig at finde et campingkort at investere i. Orker I ikke at køre længere kan man også stoppe og campe midt i no-where.
Islændinge er et utrolig hjælpsomt folkefærd og de fleste kan godt begå sig på dansk (de har det i skolen), men ellers er de gode til engelsk og ofte flere sprog, hvis man ønsker.
Man kan godt komme rundt på Island i en alm. stationcar, men man går glip af mange fantastske ting uden en firhjulstrækker (så som Torsmörk og Landmannalaugur som er to absolut fantastiske steder).
Enjoy.
Dette er Kerid mellem Reykjavik og Selfoss. Det er et gammelt, dødt vulkankrater
Eyafjellajökull, den mest aktive del i sommer 2010. Her står røg/dampe op og der er forbudt adgang for turister af sikkerhedsmæssige årsager.
Seljalandsfoss er et fantastisk vandfald som man har mulighed for at gå bagved
Vi kørte fra Reykjavik til Skógafoss efter første nat i dejlige senge i Reykjavik. Her er det vigtigt at nævne at man faktisk kan køre Island ret hurtigt rundt. Der går hovedsageligt kun en vej på Island og den fører en hele vejen rundt. Det har selvfølgelig også sine svagheder i og med deres natur sætter visse farer for at vejen kan blive skyldet bort og så må man altså hele den anden vej rundt om.
Skógafoss er også et enormt smukt vandfald, hvorfra man kan gå ind over gletcherområdet og komme op på Eyjafjallajökull til et område der hedder Fimmvörduháls. Her er det nyeste aktive vulkandel som hedder Magni (=ny vulkan/sprække). Turen blev til os beskrevet ganske enkel og kort: 5 timers vandretur. Det tænkte vi at vi sagtens kunne klare..
Omgivelserne startede utroligt smukke. Grønne og med 24 vandfald fordelt over strækningen.
Men hurtigt blev alting rigtig mørkt. Her lå alt den nye aske fra det seneste vulkanudbrud. Det man ser i baggrunden her er gletcheren ! tildækker med aske.
Vil dertil gerne sige at det er pisse hårdt at gå i 10 cm nylagt aske.
Efter 14 km.. 1000 meters højde stigning og 7 timer nåede vi vulkanen. Fuldkommen smadret. De to kæmpeklodser I kan se i bunden af mine ben er vandrestøvler som jeg forbandede evigt væk. Har stadig nu 14 dage efter skrabemærker, der hvor de har siddet. ØV !
Vi fandt lava i alverdens farver, nærmest som en regnbue. Lilla, gul, rød, sort, blå og grøn. Og de lunede dejligt hvis man var modig nok til at samle dem op.
& Så gik turen ellers ned igen.. efter en time stødte vi på nogle biler (rettelse: firhjulstrækkere, intet andet kunne komme derop). De var de eneste biler deroppe, da vejen var blevet lukket. De var der dog i anledning af at sætte hytterne i stand. Det er nemlig skide smart på Island. Her er nemlig sat en del hytter op som man kan sove i når man er på vandreture. Nogle er lidt mere fancy end andre med køkken og toilet, og andre er nærmere træly. Det er frivillige der holder disse hytter i stand og det er faktisk også frivillige der tager op i bjergene, hvis nogen kommer til skade. Disse dejlige mennesker havde intet imod at køre os ned fra bjerget igen, hvilket vi selvfølgelig belønnede dem med nogle tuborg for. Og det var ubeskriveligt de Tuborg værd !!!!



Det her er mostilgroet lava fra Laki udbruddene som dækker et enormt areal og alle sammen med dette grå, tykke mos på ! (som i øvrigt er lidt af en fest at lave kolbøtter på).
De tre billeder ovenover er fra Dyrhólaey, hvor man kan se klipper ude i vandet (der vist nok i følge fortællingerne er frosne trolde..) & var man opmærksom, og ret heldig opdagede man søpapegøjerne, som man med lidt snilde kan komme ganske tæt på. SKØNT dyr !!! lille, nuttet og kluntet :D
På 4. dagen dragede vi videre østom øen og nåede til noget af det mest fantastiske - Jökulsárlón. Det er en gletcherlagune, hvor man sejler rundt mellem isbjerge.
MYVATN
Efter østkysten kørte vi ind i landet mod Myvatn, der er et utrolig naturområde. Ovenover ses elværket ved vulkanen Krafla. Området er præget af enorm meget geotermisk energi og derfor er der masser af varme kilder.. og en fantastisk dejlig lugt af rådne æg konstant.
De efterfølgende områder er af Myvatn området.. I øvrigt. Med lidt snilde kan man finde nogle fantastiske håndstykker af Obsidian i området (en sort smuk sten der ligner glas).
Herefter vendte vi næsen tilbage mod Reykjavik efter halvanden uge på rundrejse. Solnedgangen ved nattekørslen var utrolig smuk.
Første dag tog vi hen til Tingvallavatn som er der, hvor man kan gå mellem den europæiske og amerikanske plade.. eller altså.. sådan set er grænsen ikke der mere, MEN ANYWAYS, så var det lidt cool alligevel
Efterfølgende tog vi forbi geysir..eller det er sådan set ikke geysir der er aktiv mere men en lillesøster ved siden af.
Guldfoss er dog også et vandfald i Island man ikke må gå glip af.
Herefter stod den de sidste par dage på shopping i Reykjavik, hvor der er en masse fantastiske designere og kunstgallerier.
Som nogle sidste bemærkninger.. Det var en kanon fantastiske tur og vil ikke andet end anbefale Island på det kraftigste. Naturen er sindssyg fascinerende og varierende og man får virkelig nogle oplevelser for livet og møder en masse mennesker.
GO ISLAND
2 kommentarer:
Wauw! Wauw! Wauw! WAUW!!!!
Hvor er det bare de bedste billeder i hele verden, og hvor er du bare heldig at du har været afsted! Det er jo det rene paradis - det er fantastisk!
Og det har jo nærmest været endnu vildere for dig fordi du ved noget om alle tingene.
Ej, men jeg er bare helt blæst omkuld :D
Jeg skal vise dette indlæg til min mand, han er besat af Island og Islands natur - han dør nærmest af misundelse :)
Nøøøj, hvor er du bare så heldig. Hvor er det bare smukt deroppe!
Tak for at du ville dele :)
Åårgh Lea med din kommentar var det virkelig også det hele værd !
Men det var virkelig en fantastisk tur. Hvis I på et tidspunkt beslutter jer for at tage afsted må du endelig sige til. Så må vi lige mødes så jeg kan give dig en masse tips ! :)
Men tusind tak for din kommentar ! :)
Send en kommentar